Æteriske olier giver duftende rent vasketøj

 

Der er ikke noget så dejligt som duftende rent vasketøj, der lige er hentet ind fra tørresnoren. Desværre er det ikke os alle, som har mulighed for at hænge tøjet til tørre ude i den friske luft - og ofte kommer den dejlige duft fra syntetiske kilder, som vi måske i virkeligheden ikke ønsker at bringe ind i vores hjem og tæt på huden. Men heldigvis kan du sagtens få duftende rent vasketøj ved hjælp af naturens egne dufte - også selvom det ikke kan komme ud at hænge.

 

Slip for surt vasketøj

Hvis vasketøjet lugter surt efter vask, så anvend et par dråber æterisk olie i skyllevandet, når du vasker tøj. Så dufter tøjet dejligt, når det kommer ud af maskinen. Til vask af sengetøj kan vi varmt anbefale lavendelolie, som har en beroligende effekt. Hvis du er til citrusdufte af den mere friske slags, så er økologisk citronolie eller grapeolie rigtig gode bud på at få vasketøjet til at dufte af nyplukkede citrusfrugter.

 

Strygning med æteriske olier og duftolier

Du kan også få glæde af naturlige dufte i dit strygetøj. Tilsæt en dråbe æterisk olie eller duftolie i vandbeholderen i strygejernet og stryg dig til velduftende vasketøj. Vi anbefaler at du ikke bruge citrusolier og andre olier med stærke farver da de kan smitte af på tøjet.