Økologisk arganolie er en af de mest populære vegetabilske olier til hår og hud og det er forståeligt. Koldpresset olie fra argan nødder er nemlig med til at vedligeholde hudbarrieren og er derfor vigtig ift. at huden fungerer optimalt.
Bruger du argan olie til kroppen eller ansigtet giver du din hud et nærende og revitaliserende boost, som efterlader din hud blød, spændstig og elastisk.
Arganolie er også et oplagt valg til pleje af håret, da olien vedligeholder fugtniveauet i hårstrået, så det holdes sundt og stærkt.
Det gør også at argan olie til skæg er et godt valg, hvis du ønsker et velplejet skæg.
Herunder kan du læse mere og blive klogere på arganolie og de argan olie egenskaber, der gør olien så populær til pleje af ansigt, krop og hår.
Marokkanske kvinder arbejder med at knække de høstede argannødder, så de bliver klar til at olien kan koldpresses fra kernerne
Et af de spørgsmål vi ofte får i Urtegaardens kundeservice er: Hvad er argan olie lavet af?
Svaret er enkelt, da Urtegaardens arganolie er en naturlig vegetabilsk olie uden nogle former for tilsætningsstoffer. Så olien består kun af en ingrediens – olien fra argantræets nødder.
Urtegaardens økologiske arganolie fremstilles ved mekanisk presning, også kaldet koldpresning, af ristede nødder fra argantræet (Argania spinosa).
Koldpresset arganolie består primært af såkaldte fedtsyrer. Den er rig på umættede fedtsyrer, som omega-9 fedtsyren oliesyre (38-50%) og den essentielle fedtsyre omega-6 fedtsyre linolsyre (30-40%), der er nødvendig for at hud og hår kan fungere optimalt. Arganolie indeholder også vegetabilsk mættet fedt i form af palmitinsyre. Arganolie indeholder desuden helt naturligt e-vitamin, plantesteroler og karotenoider, der alle har en gavnlig virkning på hud og hår.
Virkning
Revitaliserer huden og holder den blød, spændstig og elastisk. Genopbygger hudbarierren. Vedligeholder fugtniveauet i hår og hud.
Farve og smag
Klar, dybgul flydende olie med en meget karakteristisk syrlig duft, der forsvinder når olien er absorberet i huden.
Hud- og hårtype
Velegnet til alle hud- og hårtyper.
Især egnet til moden hud, sensitiv hud og tør/skadet hud samt tørt/skadet hår.
Primære fedtsyrer
Oliesyre (omega 9): 38-50%
Linolsyre (omega-6) 30-40%
Palmitinsyre (mættet): 10-15%
Kommer argan olie fra et træ? Ja, det gør den. Ægte vegetabilsk arganolie kommer fra Marokko. Her har den lokale befolkning gennem århundrede anvendt olien fra argantræets (Argania spinosa) nødder til pleje af hud og hår samt til madlavning.
Argantræet menes at være et af de ældste træer i verden. I 1998 kom det på UNESCOS liste over truede træarter og argantræet er fredet. Argantræet spiller en stor rolle i bevarelsen af økosystemet i den marokkanske halvørken, bl.a. ved at forhindre jorderosion.
Socialt har arganolie også afgørende betydning for områdets beboere, da det er en primær indtægtskilde (og en kilde til madolie) for mange kvinder.
Urtegaardens arganolie er med til at støtte op om både sociale og miljømæssige tiltag. Det er ikke os der støtter direkte, men indirekte gennem vores producent, via den velgørende organisation Marocavie, der bl.a. har investeret i bedre forarbejdningsudstyr, drikkevandskvalitet og uddannelse af børn samt genplantning og bevaring af den marokkanske argan "skov" - foruden at skabe arbejdspladser for kvinder.
Argantræ i den marokkanske ørken. Træets frugter, der gemmer på argannødden, modner i juni/juli og falder til jorden, hvor de samles og bringes til videre forarbejdning
Der er flere faktorer, der kan gøre at der er forskel på forskellige mærker af arganolie. Fx kan måden olie udvindes af nødderne give store forskelle. Den mest skånsomme proces er koldpresning, hvor olien presses mekanisk og ikke udsættes for kemikalier eller andet, der ikke er godt for oliens gode egenskaber. Så vælg altid en koldpresset arganolie – og også helst en økologisk kvalitet, som arganolie fra Urtegaarden. Billig arganolie er sjældent koldpresset!
Ren arganolie til hår- og hudpleje har kun en ingrediens på etiketten, nemlig Argania Spinosa Kernel Oil, der er er oliens såkaldte INCI navn og et navn der gælder i hele Europa.
Du kan naturligvis også bruge arganolie når du laver hjemmelavet ansigts- og kropspleje og få glæde af alle de gode egenskaber.
Prøv fx en af følgende opskrifter, hvor der indgår arganolie:
Kan jeg bruge ren argan olie til håret?
|
Ja, det kan du. Koldpresset arganolie er et oplagt valg som olie til hår. Det næste spørgsmål er så: Men hvad gør argan olie for håret ? Arganolie er blandt andet effektiv til at vedligeholde fugtniveauet i håret og du kan med fordel lave en hjemmelavet shampoo med argan olie. Find opskrift på argan olie shampoo her. Arganolie styrker hårstrået og reducerer risikoen for at håret knækker. Olien fra argannødder virker også meget blødgørende på håret ligesom den naturlige vegetabilske olie lægger en beskyttende hinde om håret, der beskytter fx mod varme ved føntørring. Sidst, men ikke mindst tilfører arganolie håret glans.
|
Er argan olie godt for hovedbunden? |
Ja, er det korte svar! På grund af sine nærende og fugtbevarende egenskaber er arganolie nemlig god til behandling af tør og skællende hårbund.
|
Kan arganolie forhindre hårtab? |
Man hører ofte Argan olie og hårtab i sammenhæng når der tales om at forebygge eller forhindre hårtab. Men der findes pt. ingen dokumentation for at arganolie skulle kunne afhjælpe problemet.
Derimod er æterisk rosmarinolie kendt for sin evne til at stimulere hårvækst. Derfor anbefaler vi i stedet Rosmarinspray og rosmarinshampoo, der begge indeholder rosmarinolie.
|
Kan jeg anvende argan olie til ansigtet? |
Ja, alle Urtegaardens vegetabilske olier kan bruges rent på huden så argan olie til huden er et godt valg.
1: Vask huden med en effektiv, men mild, ansigtsrens som fx Rensegel 2. Dup huden med et håndkæde, men lad gerne huden være let fugtig. 3. Fordel 2-3 dråber økologisk arganolie fra Urtegaarden mellem håndfladerne og dup olien på den let fugtige hud. Olien indkapsler fugten, så huden gennemfugtes.
|
Er arganolie den bedste olie mod rynker |
Nej! Arganolie er effektiv til pleje af hud og hår, men olier som hybenkerneolie og sacha inchi olie er mere effektive som anti-rynke hudpleje, grundet deres høje indhold af omega-3 fedtsyrer.
|
Er arganolie det samme som Moroccan oil? |
Nej, Morrocan oil er et brand, der sælger produkter i navnet Moroccoranoil. Produkterne er blandingsprodukter og består ikke af ren vegetabilsk arganolie. De fleste af produkterne fra Moroccoranoil indeholder fx silikonestoffer, som CYCLOMETHICONE og DIMETHICONE, der intet har at gøre med ægte naturlig arganolie. Så er du på udkig efter ren argan olie til håret, så husk at checke ingredienslisten. Der skal kun fremgå en ingrediens.
|
Kan man spise argan olie? |
Man kan spise Urtegaardens arganolie. Men det er ikke givet, at enhver argan oil kan spise, da det stiller krav til fremstillingen for at den må det. Næringsindhold pr. 100 g i Urtegaardens arganolie Energi: 3700 kJ / 900 kcal Fedt: 100 g heraf mættet fedt: 19,7 g enkeltumættet fedt: 46,5 g flerumættet fedt: 34 Kulhydrat: 0 g Protein: 0 g
|
Er argan olie mod uren hud en god ide? |
Arganolie forværrer ikke uren hud, men der foreligger ikke dokumentation for at arganolie kan afhjælpe acne og uren hud.
|
Kan argan olie blive for gammel? |
Ja, det kan den! Arganolie er et naturligt produkt, der kan harske. Ofte kan den dog holde sig ud over holdbarheden der er angivet på etikketten, hvs den er opbevaret efter forskrifterne. Der opstår ikke bakterier og lignende i olen, men derimod kan den blive harsk.
|