Misk, mask, maske på...

Vi har alle fortjent lidt selvforkælelse nu og da, og en god ansigtsmaske kan gøre underværker for både huden og humøret. Giv et boost til din daglige hudpleje. Læs med her og få opskriften på en nem hjemmelavet ansigtsmaske, der er ren forkælelse for både krop og sjæl

 

Fordelene ved en hjemmelavet ansigtsmaske

Ansigtet trænger til en god ansigtsmaske - det er altid en god undskyldning for at snige sig ud på badeværelset og forkæle sig selv for en stund.

Giv dig selv lov til at slappe helt af, mens masken gør alt arbejdet og fremkalder en fantastisk følelse af ren velvære.

Med en hjemmelavet ansigtsmaske har du desuden det fulde overblik over hvilke ingredienser og virkestoffer, du har med at gøre. Og så er det ikke mindst rigtig sjovt, at gøre-det-selv.

 

Se her, hvordan du laver din egen ansigtsmaske

Du kan vælge at købe en lermaske, der bare lige skal blandes op med vand inden brug eller du kan lave en hjemmelavet ansigtsmaske. Herunder får du tips og ideer til begge kategorier af hjemmelavede ansigtsmasker.

Urtegaardens lermasker giver mulighed for effektiv hudpleje med 100% naturlig, uparfumeret ler. En ansigtsmaske med ler renser og sætter gang i blodcirkulationen og kan afhængigt af lertypen tilpasses til enhver hudtype.

 

Opstrammende lermaske

Til alle hudtyper. Især velegnet til moden hud. Opstrammer og forebygger slaphed. Rig på silicium.

1 stor tsk. opstrammende ler blandes med 1-2 tsk. rosenvand, orangeblomstvand, aloe vera juice eller vand umiddelbart inden brug.

Dybderensende lermaske

Til uren, fedtet og kombineret hud. Løsner og absorberer effektivit urenheder.

1 stor tsk. dybderensende ler blandes med 1-2 tsk. rosenvand, orangeblomstvand, aloe vera juice eller vand umiddelbart inden brug.

Balancerende lermaske

Til sensitiv og stresset, normal-fedtet hud. Regulerer elektrolytniveauet i cellerne og lindrer stresset hud. Rig på natrium, kalium og magnesium.

1 stor tsk. balancerende ler blandes med 1-2 tsk. rosenvand, lavendelvand, aloe vera juice eller vand umiddelbart inden brug.

Revitaliserende lermaske

Til alle hudtyper, især egnet til tør hud. Stimulerer hudens processer, forbedrer teksturen og giver glød. Rig på jern og calcium.

1 stor tsk. revitaliserende ler blandes med 1-2 tsk. orangeblomstvand, aloe vera juice eller vand umiddelbart inden brug.

 

Ansigtsmaske mod hudorme og bumser

Ofte er ansigtsmasker specifikt beregnet til bestemte hudproblemer, herunder bumser eller hudorme. Har du problemer med uren hud er det vigtigt, at du holder huden ren og fugtmættet.

Du kan hjælpe huden godt på vej med naturlig hudpleje. Rens huden dagligt med en effektiv, men mild rens. Du kan lave en lækker hjemmelavet renseskum, der renser effektivt uden at udtørre huden. Efterfølg med en skintonic, der bringer huden i balance og nedsætter hudens tendens til at fedte, hvilket ofte ses i kombination med uren hud. 

 

 

Til at give huden et ekstra skub i den rigtige retning kan du bruge Urtegaardens aromaterapiblanding "Uren hud", der er en blanding af 100% rene og naturlige æteriske olier af timian, lavendel, salvie og tea tree samt azulen, der er et betændelseshæmmende stof udvundet af kamille.

 

"Uren hud" virker antiseptisk, rensende og sammentrækkende og er derfor oplagt som førstehjælp til teenagehud eller andre, der har problemer med bumser og uren hud.

Nem ansigtsmaske mod uren hud

Råvarer:
1 stor tsk. dybderensende ler
1-2 tsk morgenfruetinktur
5 dråber "uren hud"

Bland alle råvarer i en lille skål og anvend med det samme

 

Fugtmaske

En god fugtmaske vil gavne alle hudtyper og den er både nem og sjov selv at lave. Masken indeholder juice fra økologisk aloe vera, der udover at tilføre huden fugt, virker lindrende og genopbyggende. Masken indeholder også glycerin, der virker blødgørende og fugtighedsbevarende.

 

Opskrift på fugtgivende ansigtsmaske med aloe vera 
Fremstilling
  1. Skold eller afsprit gryde og redskaber
  2. Glycerin, fugtkompleks, Aloe vera juice og natriumbenzoat afvejes i en gryde
  3. Carraghentang sigtes i
  4. Opvarm til 60 °C
  5. Tag gryden af varmen og rør med spiralpiskeris til gelen er stuetemperatur
  6. Den færdige maske hældes på flaske eller krukke

Hvordan påfører man en ansigtsmaske?

  1. Start med at rense ansigtet godt med eksempelvis rensegel og påfør derefter masken. Brug evt. en pensel til at påføre masken
  2. Lad masken sidde 10-15 min.
  3. Skyl derefter med lunkent vand
  4. Afslut med skintonic og en god ansigtscreme, som A-vitamincreme, der genopbygger hudens naturlige spændstighed og forebygger dannelsen af rynker

Benyt ventetiden til et øjebliks meditation eller lyt til noget afslappende musik. På den måde kommer du helt ned i gear og opnår ekstra velvære.

 

Mere information om ansigtspleje

Urtegaarden har siden 1978 fremstillet ansigts- & kropspleje med naturen i fokus. Vores serie af ansigts- & kropspleje indeholder det, der skal til for at pleje hud og hår, i det daglige og når huden har brug for lidt ekstra.

 

Vi vælger råvarer med omtanke for både miljøet og kroppen. Overvejende økologiske koldpressede olier, planteaktive virkestoffer med veldokumenteret effekt og æteriske olier af høj kvalitet.

 

Har du spørgsmål vedrørende ansigtspleje, vores produkter eller opskrifter, så er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 86480011 eller skrive til os på urtegaarden@urtegaarden.dk