1
Afvej fondantpulveret i glasskålen. Gem 1 spiseskefuld fondantpulver til at rulle i senere. Tilsæt håndvarmt vand, chokoladearoma og farve og rør det godt sammen. Stil det til side til senere
2
Fold håndklædet og læg det på bordpladen. Læg bagepladen på håndklædet. Læg bolsjevævet på bagepladen og pensl det med lidt neutral madolie. Pensl også plastskrabere og sakse
3
Afvej vand, sukker og druesukker i gryden, læg låg på og sæt den på fuld varme
4
Når alt sukkeret er smeltet, tages låget af og bolsjetermometeret sættes i gryden
5
Kog op til nøjagtigt 162°C og hæld bolsjemassen ud på bolsjevævet
6
Vent et ½ min. Kom farve ud over bolsjemassen. Ælt med plastskraberne fra side til side, så farven fordeles og bolsjemassen flyttes rundt på bolsjevævet. Der kan også æltes med bolsjevævet
7
Når bolsjemassen er lidt fastere, tilsættes flødekaramelaroma. Ælt videre til bolsjemassen er så afkølet, at den kan æltes med hænderne
8
Form bolsjemassen til et rektangel ca. 30x12 cm, med en fordybning på langs i midten
9
Rul fyldet til en pølse, brug det gemte fondantpulver til at rulle i
10
Læg pølsen i fordybningen og fold bolsjemassen om fyldet
11
Fold igen bolsjemassen, så den kun bliver halv længde og derved holder bedre på varmen
12
Træk korte strimler ud, efterhånden som de klippes til bolsjer. Bolsjerne skal klippes hurtigt, mens bolsjemassen stadig er godt varm for at enderne lukkes og fyldet ikke løber ud. Lad ikke bolsjerne røre hinanden
13
Bolsjerne pakkes lufttæt i en frysepose e.l., når de er let afkølede. Læg bolsjerne i køleskabet før de er kolde, for at undgå, at de klistrer sammen