1 form, ca. 12 x 15 cm bagepapir 1 pensel 1 vægt 1 måleske 1 stor glasskål, ca. 1,5 l 1 stor gryde med låg, hvor ovenstående skål kan være i 1 køkkenrulle 1 skål 1 lille sigte 1 gaffel 1 lille glasskål 1 gryde med låg, ca. 1 l 2 dejskrabere 1 saks Bagepapir Plastpose
Sådan laver du sød lakrids
1
Beklæd formen med bagepapir. Pensl med ganske lidt neutral olie
Sukkerblanding
2
Lav et vandbad i den store gryde. Placer den store glasskål i gryden og fyld gryden op med vand, så 3/4 af skålen er dækket. Tag skålen op og opvarm vandet til kogepunktet. Hold vandet på kogepunktet
3
Bland glukosesirup (håndteres med våde hænder og saks), sukker og farve i skålen og sæt den i vandbadet. Læg låg på gryden
Lakridsblanding
4
Sigt lakridsekstrakt, gummi arabicum og majsstivelse sammen i en skål, sørg for at massen er helt ensartet
5
Når sukkerblandingen er flydende tages skålen op af vandbadet og lakridsblandingen tilsættes. Rør det godt sammen med en gaffel og sæt skålen i vandbadet igen. Læg låg på gryden og lad den stå i det kogende vandbad i 30 min. Rør 1-2 gange. Lakridsmassen skal koge let op
Gelatineblanding
6
Placer den lille glasskål i den lille gryde. Fyld op med vand, så 3/4 af skålen er dækket. Tag skålen op og opvarm vandet til kogepunktet. Tag gryden af varmen. Afmål 30 ml af det kogende vand i skålen og drys gelatinen i og rør det sammen til en ensartet blanding. Stil skålen tilbage i gryden. Læg låg på og lad den stå til senere
Øvrigt
7
Tag den færdige lakridsblanding op af vandbadet. Rør anisolien og gelatineblandingen heri
8
Hæld straks lakridsen i formen. Lad den tørre 30 min. Læg herefter et stykke bagepapir over og vend lakridsen om. Lad den hvile på bordet uden formen. Efter ca. 30 min kan bagepapiret tages af og lakridserne er klar til at blive klippet i passende stykker. Lad dem tørre i 2-16 timer afhængig af ønsket konsistens.