1 håndklæde 1 bageplade 1 pensel 1 bolsjevæv 2 plastskrabere 1 saks pr. bolsjeklipper 1 vægt 1 decilitermål 1 lille gryde med låg 1 bolsjetermometer (200°C) 1 stempelsprøjte eller måleske
Sådan laver du sukkerfri jordbærbolsjer
1
Fold håndklædet og læg det på bordpladen. Læg bagepladen på håndklædet. Læg bolsjevævet på bagepladen og pensl det med lidt neutral madolie. Pensl også plastskrabere og sakse
2
Afvej maltitol i gryden og sæt den på fuld varme, uden låg
3
Kog op til temperaturen er 180-190°C målt midt i massen og hæld bolsjemassen ud på bolsjevævet
4
Vent et par minutter. Del bolsjemassen i 2/3 del og 1/3 del. Tilsæt rød slikfarve til 2/3 delen og og ingen farve i 1/3 delen. Ælt hver del med plastskraberne fra side til side, så farve fordeles og bolsjemasserne flyttes rundt på bolsjevævet. Der kan også æltes med bolsjevævet
5
Når bolsjemasserne er lidt fastere, tilsættes jordbæraroma til den røde del. Ælt videre til bolsjemasserne er så afkølet, at de kan æltes med hænderne
6
Stræk den ufarvede del ud i en lang pølse og saml den i en klump igen. Dette gentages til massen begynder at blive hvid i farven. Jo mere du strækker, jo lysere bliver farven og massen bliver hurtigere afkølet
7
Lav en tyk pølse af den røde bolsjemasse. Lav 3-5 tyndere pølser af nu hvide bolsjemasse, som lægges skiftevis på den røde som striber fordelt på langs. Vend pølsen ofte mens der arbejdes med den, så den ikke falder sammen, men holdes rund.
8
Træk korte strimler ud, efterhånden som de klippes eller formes til slikkepinde. Lad ikke bolsjerne røre hinanden
9
Bolsjerne pakkes lufttæt i en frysepose e.l., når de er let afkølede. Læg bolsjerne i køleskabet før de er kolde, for at undgå, at de klistrer sammen
Tip
10
Du kan også vælge andre smagsstoffer og farver til de sukkerfrie bolsjer. Vælg en af de andre opskrifter og udskift vand, sukker og druesukker med 500 ml maltitol