Ricinusolie - også kaldet Castorolie


Castor oil er en lækker kraftig olie, der kan give dig lange øjenvipper, sundt hår og en gennemfugtet hud. På dansk kendes olien også under navnet 'Ricinusolie' eller 'castor olie', men uanset navn er olien den samme og her får du vores guide til brug af castorolie.

Den kraftige, silkebløde olie har mange formål, og er en gave til dine øjenvipper og bryn, en førstehjælper til tørt hår og uundværlig til hud med fine linjer eller tørre plamager. Ricinusolie er meget holdbar pga. indholdet af den specielle fedtsyre, ricinolsyre. Urtegaardens koldpressede og økologiske Ricinusolie indeholder antiinflammatoriske phytosteroler, som øger hudens fugtniveau og derfor virker udglattende på fine linjer - og så kan den give dig lange vipper og tætte bryn helt uden kemikalier.

4 gode grunde til altid at have castorolie på hylden

 

- Forebygger udtørring af hud og hår

- Lindrer irriteret hud med sin antiinflammatoriske effekt

- Styrker hårstrået og holder det smidigt

- Velegnet til alle hud- og hårtyper

Lange øjenvipper med castor oil

Mange bruger i dag en del penge på dyre sera og plejeprodukter specielt udviklet til bryn og øjenvipper. En stor del af produkterne på markedet indeholder castorolie, eller 'ricinus communis', som den også kaldes på latin. I ingredienslisten på hud- og hårplejeprodukter kan du kende olien som Ricinus Communis Seed Oil.

Med en flaske økologisk castorolie fra Urtegaarden vil du opnå en god plejende effekt, tættere bryn og længere øjenvipper samtidig med, at du undgår uønskede kemikalier og syntetiske stoffer og så er den endda 100% økologisk.

Når du bruger olien som pleje til dine øjenvipper og bryn, kan det være en god idé at påføre den om aftenen, så olien kan virke natten over. Påfør den først når du har renset bryn og vipper for makeup og dagens snavs med f.eks Rensegel. Kom en enkelt dråbe på fingeren, og påfør det forsigtigt på dine bryn eller kanten af dine vipper. Undgå at få olien ind i øjnene.

 

Skal det være ekstra nemt, at påføre olien anbefaler vi at hælde olien i et mascarahylster og så bruge børsten til at påføre olien. 

Pleje til tørre hårspidser, hovedbund og fint hår

En tør hovedbund, der klør eller drysser, kan være generende for de fleste, og her kan ricinusolien komme dig til undsætning. Massér nogle dråber godt ind i hovedbunden, og giv dig god tid til at komme godt omkring i hele hovedbunden og nyde fornemmelsen.

Lad olien sidde i mindst 1 time - og meget gerne natten over for endnu bedre virkning. 

Håret kan komme til at se fedtet ud, når olien er masseret ind, så du kan med fordel påføre olien om aftenen, inden du skal i seng. Det kan være en god idé at komme et håndklæde omkring håret, eller på puden, så olien ikke laver plamager på tøj eller sengetøj.

Når det er tid til at vaske castorolien ud, bør du komme shampoo i det tørre hår og massere shampooen godt ind, inden du tilsætter vand. Så slipper olien bedre.

Stærkt og kraftigt hår

Castor oil er ikke kun med til at give fugt og pleje, den kan også være med til at stimulere væksten af hår i hovedbunden, så du får stærkere og kraftigere hår.

Hvis du vil give hele håret og hovedbunden dybdegående pleje og fugt, så kan denne hjemmelavede hovedbundskur med ricinusolie gøre underværker i alle typer hår og længder. Kuren, der også indeholder bl.a også fugtbevarende økologisk babassuolie, der er med til at reducere inflammation og irritation i hovedbunden samt  økologisk marulaolie, der beskytter hudbarrieren og vedligeholder fugtniveauet.

Trætte spidser efter sol, vand eller frost

Trænger de tørre hårspidser til fugt efter en lang vinter i frostvejr, eller en sommer med sol og saltvand? Så varm et par dråber ricinusolie op mellem dine hænder og kram dem i spidserne på dit fugtige hår. Det samler samtidig spidserne og giver et sundt look.

Tør og irriteret hud, der trænger til fugt og næring

Ricinusolien går ind og arbejder med tør og irriteret hud, og den kan virke lindrende på eksempelvis en tør og kløende vinterhud, der skriger på fugt. Varm olien godt op mellem hænderne, inden du smører den på eller masserer den ind. 

 

Lindrende massage med castor oil

Oliens lækre konsistens gør den særdeles velegnet til massage. Mange bruger castorolien til at smøre på områder, hvor muskler og led er ømme og trænger til lidt ekstra omsorg - og her går den antiinflammatoriske effekt ind og arbejder med de ømme områder. Tilsæt eventuelt æteriske olie for at understøtte virkningen, f.eks amyrisolie, citrongræolie, geraniumolie eller eucalyptusolie. Find alle æteriske olier her.

For en endnu mere dybdegående effekt, kan du smøre området ind, lægge et fugtig og lunt klæde over, og derefter en varm hvedepude ovenpå. Ricinusolien er drøj i brug og trænger langsomt ind i huden, så også her bør du dække underlaget af med et tæppe eller håndklæde.

Lav dine egne produkter med castor oil

Castorolien er kraftig i konsistensen, neutral i duften og optages langsomt i huden. Da den optages langsomt i huden, er olien særligt velegnet til produkter som massageolier, lipgloss eller renseprodukter, hvor olien skal blive på hudens overflade. 

 

Har du lyst til at prøve ricinusoliens fantastiske effekt af, ved at lave din egne plejende produkter, så kan denne hjemmelavede massageolie anbefales til en hud, der trænger til næring og fugt. Olien er nemlig ikke kun god til massage, men kan også anvendes som naturlig kropsolie. Du kan tilsætte æterisk olie eller duftolie efter behov

 

Du kan også bruge ricinusolie i hjemmelavet lipgloss. Med et lipglosssæt kommer du hurtigt i gang. 

 

Derfor skal du bruge ricinusolie i DIY hud- og hårpleje

Forebygger udtørring af hud og hår. Har antiinflammatorisk effekt og lindrer irriteret hud. Styrker hårstrået og holder det smidigt.

 

Ricinusolie har en hel speciel fedtsyresammensætning med 2% mættede fedtsyrer, 6% flerumættede fedtsyrer og 92% enkeltumættede fedtsyrer.

 

Ricinusolie kan anvendes til alle hud- og hårtyper.

Ofte stillede spørgsmål om ricinusolie

 

Er Pukka castor oil det samme som ricinusolie?

 

Castorolie og ricinusolie er det samme - blot to forskellige betegnelser. Pukkas castor oil er også koldpresset og økologisk, og du vil kunne bruge Urtegaardens ricniusolie til præcis de samme formål.

 

 

Hvad er Castor Oil?

 

Ricinusolie, eller castor olien, kommer fra de små castor bønner/frø, der vokser på kristpalmen. Frøene er ca. 1 cm lange og koldpresses nænsomt for få mest muligt ud af den nærende olie. Efterfølgende bleges og filtreres olien gennem aktivt kul. Urtegaardens ricinusolie indeholder ikke hexan, da den fremstilles ved koldpresning.

 

 

Hvad indeholder ricinusolie?

 

I den økologiske ricinusolie fra Urtegaarden er der ikke andet i end olien, der er udvundet fra castor-bønnerne. Vores ricinusolie er 100% økologisk og koldpresset, som er den mest skånsomme metode, der sikrer at alle de gode stoffer kommer med. Olien er kun til udvortes brug og må ikke indtages.